Byggepladsskilte

Byggepladsskilte skaber synlighed og giver informationer om byggeprojektet, samtidig med at det er god reklame for de forskellige interessenter i projektet. Vi leverer såvel store som små skilteløsninger til byggeriet, og de er alle tilpasset hver enkelt opgave. Det kan være de helt store løsninger, der kræver opbygning af “skelet” med montering af flere skilteplader på f.eks. 3×2 mtr. pr. stk. eller mindre skilte til opsætning på skurvogne, containere og byggepladshegn.
Den mest almindelige “skabelon” til et byggepladsskilt indeholder:
Bygherrens navn, arkitekt, ingeniørfirma, finansieringsselskab og håndværkere.
Herudover benyttes ofte skitser, der viser det færdige byggeri.
Byggepladskilte fremstilles i 3 mm alu-sandwich plade i maks. størrelse på 3 x 2 mtr.
Pladerne kan sættes sammen til et større skilt eller skæres op i lameller og på den måde sættes sammen til et større skilt – men med et andet udtryk. Der kan anvendes tekster, logos og billeder i alle farver.
Bortskaffelse
Både PVC og alu-sandwich plader kan bortskaffes som almindeligt affald.
Alt er muligt
Har du spørgsmål, eller kan du ikke finde det du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os, og vi er klar med råd og vejledning.

Håndværkerskilt til byggepladsen
Kært barn har mange navne: Håndværkerskilt, trædeskilt, byggepladsskilt, mæglerskilt eller… Det er bare udtryk for at denne type skilt har mange anvendelsesmuligheder. Det er nemt at flytte rund med og så er det ekstremt langtidsholdbart.
Skiltet er udført i galvaniseret ramme og 2 mm aluminiumsplade. Pladen leveres enten med print eller skåret folie på begge sider.
Skiltet fåes i 2 størrelser: Stor model hvor pladen er 1000×600 mm og lille model hvor pladen er 600×300 mm.
Som en del af regeringens tiltag mod organiseret sort arbejde skal byggepladser på privat grund have skiltning, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der arbejder på byggepladsen. Her kan du læse et kort sammenkog af skiltereglerne.
• Reglerne om skiltning gælder byggepladser på privat grund.
• Skiltet skal tydeligt vise virksomhedens navn og CVR-nummer.
• Udenlandske virksomheder skal derudover også skilte med deres RUT-nummer.
Krav til skiltets placering.
Skiltet skal placeres i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentlig vej.
Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne have et fælles skilt. De enkelte virksomheders oplysninger skal fremgå af det fælles skilt.
Hvem har ansvaret?
Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på byggepladsen, har ansvaret for, at skiltene er opsat korrekt og med de rigtige oplysninger.
Byggeri, der er fritaget for skiltning
• Entrepriser på højst 50.000 kroner inkl. moms.
• Arbejde, der udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag.
• Hvis skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet sker på en byggeplads ved etagebyggeri i tæt bebygget område.
• Byggeri på offentlig ejet grund.